DKU ★ Interview ★ Danmark ★ 1. februar 2026

1. Introduktion
2. Hvad er din baggrund, og hvorfor meldte du dig ind i KFML/KAP?
3. Hvad lavede du i organisationen? Hvad var din rolle?
4. Hvordan ændrede KAP sig i løbet af dit medlemskab?
5. Hvordan påvirkede udviklingen i Kina KAP?
6. Hvad er din evaluering af Scocozza som formand og som teoretiker?
7. Synet på de kontæmporære partier og forskelle i klasseanalysen
8. Hvordan var perioden efter Scocozza?
9. Hvad var KAP’s og dit syn på dannelsen af Enhedslisten dengang?
10. Hvad var KAP’s og din holdning til treverdens-teorien?
11. Hvad er dine tanker om Torkil Lauesen, Blekingegadebanden og deres ideer?
12. Hvordan gik KAP’s opstilling til valg i 1979?
13. Afslutning: Hvad er den vigtigste læresætning ifølge dig fra KAP’s erfaringer til den nye kommunistiske bevægelse i dag?

Introduktion

Til at starte med vil jeg gerne forklare, hvorfor jeg fandt på at lave dette interview. Årsagen til, at jeg synes, det var super spændende at interviewe dig, Morten, er fordi vi, i DKU, er blevet en maoistisk organisation, ligesom KAP¹ dengang var. Vi har derved sat os på vej imod et partibygningsprojekt, som jo er et gammel projekt i Danmark. Siden DKP overgik til revisionismen², har der været KFML³²

Jeg var også med i KFML faktisk, før det blev til KAP.

Vi kalder alle kæmpende kræfter i Danmark. Vi har stiftet en ny organisation, Kommunistisk Arbejderforbund (KAF). En organisation, der er klar til at kaste sig ud i arbejderklassens og de brede massers kampe. En organisation der ikke vil stå på sidelinjen og kommentere på klassekampen, men kæmpe i den, lære af masserne og udvikle den. Kun gennem kampen kan vi skabe det, der mangler i Danmark i dag: Et kommunistisk parti.

Fodnoter

1 KAP (Kommunistisk Arbejderparti) blev stiftet den 21. november 1976. Partiet var et maoistisk orienteret parti i Danmark, der var aktivt indtil 1994, hvorefter det opløste sig selv ved at gå ind i Enhedslisten. I partiets storhedstid i 70’erne og start 80’erne, nåede partiet op over 1000 medlemmer, hvilket gør det til det største kommunistparti siden DKP forlod den revolutionære sti.

2 DKP (Danmarks Kommunistiske Parti) blev stiftet den 9. november 1919 på initiativ fra Kommunistisk Internationale (KOMINTERN). Partiet ledte mange af arbejderklassens kampe i sin aktive periode, fra kampen mod kapitalens arbejdsløshedspolitik, til modstandskampen mod den nazistiske besættelse. Partiet havde, fra sin start, en aktiv linjekamp imellem én borgerlig og én proletarisk linje. Partiet var ofte helt eller delvist under lederskab af partiets højrefløj, hvilket ledte til en række fejlagtige politiske træk og en ujævn fremgang. Aksel Larsen, som senere ville splitte partiet og stifte Socialistisk Folkeparti, blev formand allerede i 1932 og var det helt til 1958. Dette illustrerer, hvordan revisionismen allerede var krøbet op på partiet, længe inden den åbne kapitulation til reformistisk politik i efterkrigstiden.

3 KFML (Kommunistisk Forbund Marxister-Leninister) var en partiforberedende organisation, som kom forud for KAP. Organisationen blev stiftet den 15. september 1968 af en blanding af tidligere medlemmer af en pro-kinesisk studiekreds, der var brudt ud af DKP nogle år før (KAK), men som senere havde forladt den på grund af politiske uenigheder. KFML førte gennem sin aktive periode en aktiv ideologisk kamp med andre smågrupper og udviklede sig som følge deraf.

Hvad er din baggrund, og hvorfor meldte du dig ind i KFML/KAP?

Ja, altså beslutningen faldt sådan set lige umiddelbart efter Mao Zedong’s død. På en eller anden mærkelig måde var det det, der var udslagsgivende, men i virkeligheden så var jeg jo på vej i lang tid.

Lad mig give noget baggrund, før jeg svarer direkte på dit spørgsmål. Min mormor var tysker og rejste til Danmark med sit arbejde lige efter første verdenskrig. Her møder hun den morfar som jeg lærer at kende, på noget der hed Kannibalen ved siden af Rundetårn. Det er det, der er hvad Studentercaféen er i dag. Han bliver ulykkeligt forelsket i hende, men deres forhold bliver ikke rigtigt til noget på daværende tidspunkt. Lige efter første verdenskrig tager de ned til Berlin, hvor der var kæmpestore demonstrationer i tiden, lige inden Rosa Luxembourg og Karl Liebknecht blev slået ihjel. Min mormor var vist nok kommunist på det tidspunkt, men min morfar var ikke. Han ville bare gerne være sammen med hende. Hun var i øvrigt kurér for Lenin, i sådan et begrænset omfang. De holder forbindelse til hinanden, imens min mormor bor i det sydlige Berlin. I tyskland finder hun en anden mand, som var jødisk advokat som nazisterne prøvede på at komme og hente, men det får min mormor afværget. Pointen med historien er, at jeg ligesom har nogle rødder i den kommunistiske bevægelse.

I øjeblikket har vi jo Israel som laver en masse ting og sager i verden og er i gang med et folkemord. En af de ting jeg husker, fra da jeg var barn, var krigen i 67, og Israel var i krig med de arabiske lande. Den i 73 [Yom Kippur krigen] husker jeg også. I 73 går jeg i 8. eller 9. klasse, hvor vi behandler de emner i skolen. Jeg går på en såkaldt lilleskole, og jeg var dermed privilegeret. Min far var byplanlægger, så jeg kom fra akademiske kredse. Skolen var pro-palæstinensisk, hvilket var temmelig exceptionelt på daværende tidspunkt. Jeg havde også lige haft om det kommunistiske manifest i 8. klasse af en MLE’er¹, der underviste i det.

Okay, det havde man dengang. [griner]

[griner] Ja, så det havde jeg valgt som tilvalgsfag.

Det var en anden tid.

I det andet fag, der havde jeg noget om Rusland og sovjetkommunisme. Og det var så en anden lærer og nogle andre bøger vi gik igennem. Men det var en lidt speciel skole, og nogle ret specielle ting jeg fik lært. Så vidt jeg husker, så var krigen i juni måned, lige før sommerferien, og efter sommerferien var der den 11. september, kuppet i Chile². Alle de her mennesker bliver spærret inde i det her kæmpe stadion. De her ting gør et ekstremt dybt indtryk på mig, så det er den ene ting.

Okay, det er særligt.

Det jeg vil sige med alt det forløbne var, at jeg var præget af de ting. Min mor havde mange traumer, og jeg var også udsat for de her ting. Det der sker i verden er vigtigt for mig, og det der i Chile gjorde et virkeligt dybt indtryk på mig. Så jeg vidste godt, hvad skal man sige, hvor kompasset peger hen. Det er jeg ikke i tvivl om. Så kommer jeg op på Tvind³, jeg ved ikke om du kender til det.

Ja, min mormor har været lærer der.

[griner] Okay, godt. Der var det sådan, at alle de andre, de hadede stedet på mange måder, fordi lærerne, du ved, [psykisk voldeligt/usundt miljø] det var meget sekterisk. Men for mig der havde været udsat for psykisk vold, så var det sådan set ikke rigtig noget jeg bemærkede. Så det prellede fuldstændigt af på mig, det løb hen over hovedet på mig. Vi sang socialistiske sange og så videre og så videre, vi sang også nogle andre nogle, der var ikke som sådan en bestemt politisk retning, det var nærmest en forlængelse af det jeg havde gjort på den anden skole. Bagefter flytter jeg og nogle fra skolen til Nørrebro, og så bliver nogle af pigerne forelskede i nogle fyre der er KFML’ere [griner]. Og jeg er jo ikke interesseret i dem [fyrene] på det plan, så jeg lytter bare til diskussionerne. Så i sidste ende er det vel det der gjorde det. Men jeg vil sige det sådan, at jeg var kritisk overfor Sovjetunionen allerede inden og fascineret af hvad der skete i Kina, fordi det var jo delvist under og delvis efter kulturrevolutionen. Så den var meget oppe og vende, altså borgerlige og alle mulige andre synes jo også det var fantastisk, det der foregik i Kina dengang. Så fandt man ud af, at det var ikke spor godt, det der skete under kulturrevolutionen, og nu findes der ikke noget der er værre end det, hvis man kan sige det sådan – ifølge de borgerlige i hvert fald. Men altså det var bare en helt anden folkestemning dengang generelt set. Selv min onkel, som var meget stærkt ordblind, han fandt stor glæde ved at læse Mao’s lille røde, fordi der var ganske få ord. Og de gav mening sammen. Så det gav ham en glæde ved sproget på en anden måde, altså ikke fordi han var kommunist, men bare ved det at det hang sammen, at der var en mening og han kunne arbejde med det.

Du sagde at de borgerlige mente at kulturrevolutionen var godt. Var det fordi det var set som et opgør i et socialistisk land?

Jeg skal ikke kunne sige hvad det var, men der var en begejstring dengang, og det der var borgerligt på daværende tidspunkt var ikke hvad der er borgerligt i dag. Altså det politiske landskab der er i dagens Danmark, kan overhovedet ikke sammenlignes med tiden dengang. Der var også Christiania. Selvom der var nogle socialdemokrater der var meget imod Christiania, så var det også dem der sørgede for at det kunne eksistere, at det kunne fungere, at det havde plads. Min pointe er blot, at nogle af tingene skal man se i en kontekst af hvordan fronterne var dengang – altså hvad der var oppe i tiden. Altså f. eks. elskede mange borgerlige Tvind. Selvom det var socialistisk og selvom det var sekterisk. De var fascinerede, altså mange fandt inspiration i Mao’s tanker, fordi det var der også i Frankrig. Det er bare for at beskrive at det var en anden tid og den der modbydelige måde der bliver talt om tingene på i dag, det fandtes ikke på det tidspunkt, så det er bare det, jeg prøver at sige.

Jeg ved ikke om det giver sig selv så, men jeg havde en kritisk indstilling til Sovjetunionen på den ene side, og så forståelsen af at det socialistiske eksperiment i Chile mislykkedes. At man ikke kunne stemme sig til socialismen. At der var et forfærdeligt militærdiktatur, og du kunne tage og føle på det. Altså det var voldsomt. Victor Jara⁴ blev dræbt på det der stadion, spærret inde.

Der var en anden åbenhed og offentlighed i medierne dengang end der er i dag. Det var ikke noget med på samme måde at ekskludere det der skete i Chile, i hvert fald i lige så høj grad som vi oplever i dag med dækningen af Gaza.

Fodnoter

1 Marxistisk-Leninistisk Enhedsforbund (MLE) var en kommunistisk orienteret smågruppe, stiftet 1973, som officielt baserede sig på Mao Zedong tænkningen. Gruppen sprang ud af boligbevægelsen BO-ml som var del af slumstormerbevægelsen. Hvilket mindede om BZ. Gruppen var tæt med KFML i en periode, men politiske uenigheder ledte til at gruppen splittedes og at en del meldte sig ind i KFML. Gruppen opløste sig selv i 1975, hvorefter en del af de resterende medlemme også konsolideredes til KFML, hvilket taler til den fremgang KFML var i.

1 Den 11. november skete Augusto Pinochet’s kup mod den socialdemokratiske leder Salvador Allende i Chile. Den ’lyserøde’ Allende regering havde for tidens venstrefløj fungeret som et symbol på muligheden for en fredelig overgang til socialismen, særligt i øjnene på DKP og deres støttere. Kuppet blev efterfulgt af en finkæmning af Sydamerika for venstreorienterede, og mange blev slået ihjel, tortureret og fængslet.

1 Tvind var en rejsende højskole associeret med den radikale venstrefløj, som senere ekspanderede til at have mange forskellige institutioner, skoler og andre foretagender. Skolerne er blevet kritiseret for at være psykisk voldelige og at behandle deres elever dårligt. Det er dog ikke alle som har haft samme oplevelse. Stifteren Mogens Amdi Nielsen flygtede til sydamerika med en god sjat på mindst 30 mio. kr. af Tvinds penge og lever i dag stadig der i velbehag.

1 Victor Jara var en Chilensk musiker og kommunist, som blev dræbt inde i det fodboldstadion, hvor general Pinochet havde fanget og dræbt tusinder af venstreorienterede, revolutionære og andre modstandere af kuppet.

Hvad lavede du i organisationen? Hvad var din rolle?

Tak for at dele din historie og dine årsaer til at tilsutte dig KFML, det var meget spændende. Det næste spørgsmål som jeg havde tænkt mig at stille, var hvad for en slags arbejde du lavede i organisationen, da du var aktiv? Hvad var din rolle i organisationen på det tidspunkt?

Vi kan lige vende det på forskellige måder. Hovedsageligt så var det fagligt. Jeg var fagligt aktiv, jeg var en stor del af tiden i lære som værktøjsmager, det var i de indledende år. Jeg var på noget der hed LK-nes¹ og vi var i lærlingeklubben, jeg tror vi var tre fra KAP der. Det var en stor lærlingeklub, jeg ved ikke om der var 100 medlemmer eller sådan noget. Der var i hvert fald mange.

Oplevede i så ’kineserhetzen’?² Det var vel i den tid eller var det før det?

Det var deromkring. Ja, altså inden jeg er i lære, så sker det med kineserne ude på B&W.

Jeg forstod det som om KAP havde nogle aktive på B&W værftet derude.

Ja, men det var inden. Det var i KFML tiden.

Ja og så var det, at fordi de havde været aktive derude, og fordi de havde en vis indflydelse, så efter der var sket nogle faglige aktioner og den slags, så endte lederen af Dansk Metal³ med at give skylden til KFML og så starte en hetz mod ’kineserne’.

Ja, det er rigtigt nok. Den del af historien gjorde ikke så dybt indtryk på mig. Altså jeg må jo nok indrømme, at det gik lidt hen over hovedet på mig. Men det er da rigtigt nok, at der var sådan en kineserhetz. Det kom til at dække mange flere, end vi var. Jeg var på den der læreplads, og så på et tidspunkt ansætter de så Peter Arctander⁴, som er en af de der ’fire kinesere’. Og han kommer ind og bliver valgt til tillidsmand, og så bliver han fyret, da det endelig går op for dem, hvem det er de lige har ansat og så er der strejke i et stykke tid. Det ender så med, at det går i sig selv igen.

Men altså det er en lidt sjov ting der. Det var så nogle år efter, jeg tror det var i 78 eller deromkring. Jeg blev formand for lærlingeklubben ret hurtigt, og var det i mange år. Det var ikke muligt for os at strejke. Vi organiserede dog en række forskellige ting og sager. Jeg var den første nogensinde der fik gennemført en lønforhøjelse. Det fik man ellers ikke som lærling, man fik det mere med overenskomsten. Der var jeg så oppe til nogle forhandlinger og det lykkedes mig så at få dem overbevist om, at det var en god ide at give os alle sammen en krone i lønforhøjelse generelt. Året efter prøvede jeg igen, og det gik så galt. På et tidspunkt bliver ham jeg forhandler med sur og så var jeg kommet til at grine. Vi sidder på tredje sal, og så peger han ud ad vinduet og siger at ”hvis ikke jeg opfører mig ordentligt- så er det ud!”.Og det værste ved det var, at sidenhen der, læser jeg til teknikumingeniør og så er han lærer på studiet. Men han har aldrig nogensinde refereret til at vi kendte hinanden på forhånd, så det var lidt morsomt. [griner]

I min afdeling, værktøjsafdelingen, var der en arbejdsmand der var holdt op. Så var der en sav der skulle passes. Værkførerne havde i deres visdom fundet ud af, at så var der en lærling der kunne passe den. Det synes vi ikke var en god ide, fordi vi ville godt lære noget. De vidste jo godt, hvem jeg var, så de mandsopdækkede mig og alligevel fik vi aktioneret på forskellige måder, ved at komme fem minutter for sent ned fra kantinen, og sådan nogle ting og sager. De kunne ikke forstå hvordan det hele foregik, fordi de havde opdækket mig, og jeg stod ved den sav, og dog var der allemulige aktioner der foregik. Man kunne ikke rigtig fyre os eller gøre noget [da der ikke var klart bevis]. Men det generede dem. På et tidspunkt efter en måned eller sådan noget, så hiver afdelingschefen så mig ind og siger ”Altså kan vi ikke gøre et eller andet, vi skal have det her løst!” og sådan noget, og han kan ikke skaffe nogle folk og så videre. ”Nå men det kunne da være jeg kan hjælpe”, siger jeg så. Min bror, han har også forsøgt at komme i lære som værktøjsmager, og det var gået galt. Han sagde at han også havde været til samtale der på LK, og han var blevet spurgt om han var i familie med mig, og så havde han sagt ”ja ja!”. Det skulle han aldrig have sagt [griner]. Men han var så kommet et andet sted hen, og det var et lortested, så han gad ikke mere. Men han ville så gerne tjene nogle penge som arbejdsmand⁵, og han vidste jo de fleste af de ting vi gik og arbejdede med, igennem den tid han nu havde været i lære. Så kom han derhen og passede det arbejde. Det morsomme ved det var så, at der var en anden arbejdsmand på den afdeling også, som hovedsageligt fejede. Og så var det sådan, at han havde det med at melde sig syg. På et tidspunkt var værkføreren kommet ind til min bror og spurgt hvad det var der foregik ”nå men det er da meget simpelt vi har bare aftalt hvem der skal komme og hvem der er syg, så vi skiftes”. Og så gik han, han vidste ikke hvad han skulle gøre. Og det var selvfølgelig ikke særlig politisk på et plan, og så alligevel. Det var en anden tid end i dag ikke.

En arbejderhistorie om lidt passiv modstand. det er meget sjovt. Det er et klassisk træk det med at tage tillidsmanden hen på en eller anden isoleret station. Det husker jeg også at have læst om i en bog [Anker Holms historie om sit liv ”De Røde Vender Altid Tilbage”].

Jeg husker en anden politisk aktion vi lavede. Det var dengang man skulle have medarbejderrepræsentanter med i bestyrelsen. Og så opfordrede vi til boykot af valget til det. Det faldt fuldstændig til jorden. Vi havde folk der stod og delte løbesedler ud, og resultatet var det stik modsatte. Så vi var vildt geniale. At vi havde meget indflydelse, det kan man vidst ikke ligefrem sige. Så der er jo et gab, på en eller anden måde, mellem en form for ideologisk forståelse af tingene, og så hvordan man får det ud, så det bliver alment for medarbejderne eller alle arbejderne i virksomhederne. Og der er et lang stykke vej. Det var også en socialdemokratisk højborg vi var på.

Der var ikke de bedste forhold for at gennemføre det?

Ikke politisk hvert fald, nej. Men altså jeg var jo gode venner med dem [socialdemokraterne] og sådan noget, eller altså nogenlunde. Vi var i hvert fald ikke uvenner. Men politisk havde de ikke nogen gang at gå på. Altså noget af det dengang, som egentlig stadig rør mig, var det med at på den ene side har du en politik, en ideologi og en målsætning, men hvordan udnytter man det i praksis? Og for mig der er det ligesom det vigtigste. I en given situation skal det være anderledes end det er i en anden situation. Det kan godt være ret svært, og man begår mange fejl. Men at lade være eller hæve sig op over det og sige at det er ikke noget – altså jeg synes det er det med at få beskidte fingre, at få jord under neglene, det er det jeg synes er det spændende og hvor det vigtige er – det her var så i hvert fald et eksempel på noget der ikke duede.

Men ved siden af at være faglig aktiv, så dannede vi jo en ungdomsorganisation. Jeg afstod fra at lade mig vælge ind i ledelsen, fordi jeg tænkte det ikke ville være så let at få det til at fungere. Og dem der blev valgt, var nogen der måske manglede noget selverkendelse, for at være helt ærlig altså.

Okay, hvad mener du med det?

Nogle gange er det, og nu taler jeg ikke om DKU i dag, men dengang altså ofte i organisationer lader nogle sig vælge fordi de ikke lige selv er opmærksomme på at der er en masse problemer forbundet med det, og at det ikke er så let at omsætte tingene i den virkelighed der er. Vi [ungdomsorganisationen til KAP] var jo en underafdeling, hvis man kan sige det sådan, så der var nogle der bestemte mere end andre. Så det ville være en rigtig svær position at være i, at være i ledelsen af sådan en ungdomsorganisation. På daværende tidspunkt.

Stort ansvar men også et relativt lille handlerum.

Du er ligesom ”bound to do wrong”. Altså de ville hele tiden fortælle oppefra ”næ, næ, næ det går ikke”. Vi overvejede blandt andet i en årgang, navnet Rød Ungdom i stedet for KAU, det hed de nemmelig oppe i Norge⁶, og vi synes det var et meget godt navn. Men det var jo ikke politisk nok. Så vi fik diktat oppefra om hvad det rigtige navn skulle være. Og man knækker jo halsen, ”Kommunistisk Arbejder Ungdom” lyder jo ikke sådan særligt mundret eller på anden måde. Altså DKU er da bedre.

Det er interessant. Det lyder som om der ikke var en stor nok lid til at lade ungdomsorganisation tage sine egne beslutninger. Det er faktisk noget af det jeg er ret interesseret i, fordi vi i DKU er jo på vej til at bevæge os væk fra at være en ungdomsorganisation her i den kommende tid. Det har vi blandt andre årsager valgt ud fra en vurdering af at forholdene ikke er gunstige for at danne sådan en organisation nu, og at arbejdet med at opbygge partiet er vigtigere. Men det stiller jo også spørgsmålet: Under hvilke forhold og hvordan skulle en kommunistisk ungdomsorganisation reelt se ud? Hvis man ser på historien så har der været problemer i mange tilfælde. Altså du kan jo tænke på ungdomsorganisationer på mange forskellige måder. Det kan være en bredere og løsere organisation under partiet, og det kan der jo være nogen åbenlyse problemer med. Eller har ungdomsorganisationen kun at gøre med ’ungdomssager’? Det kan godt få mig til at sætte spørgsmålstegn ved hvad rollen af en ungdomsorganisation egentligt er, og hvilken grad af frihed den egentlig burde have [over for moderpartiet]. Det synes jeg er spændende.

Lad mig sige det på den måde, at den forståelse jeg har af DKU i dag, det er en ganske anden end den der var af KAU. I er langt mere teoretisk funderede og tager det mere seriøst end vi gjorde på daværende tidspunkt. Vi var jo et udtryk for at partiet forsøgte at nå bredere ud, og det vil sige at vi ligesom havde fundamentet på plads på daværende tidspunkt. Det var ligesom en erobringsfase, eller en taktisk offensiv, eller hvad man skulle kalde det.

Man kan også sige at den situation DKU har været i har været helt unik, fordi vi ikke har haft noget moderparti, og vi i praksis har ageret som vores egen partiorganisation, og samtidigt haft en aldersgrænse, hvilket har ledt til nogle problemer. Så jeg tror ikke helt man kan sammenligne os med det der var der, men det er selvfølgelig stadig derfra spørgsmålet om fremtiden kommer. Meget interessant. Så du var aktiv i ungdomsorganisationen. Kunne man være i både ungdommen og partiet samtidig?

Ja ja, det var jeg også. Det betød jo så også med det faglig arbejde, ungdomsorganisation og i partiet, altså så lige pludselig var der ikke ret meget tid tilbage. Men jeg lavede noget teater og senere noget journalistik. Efter jeg var færdig med at være i lære, og arbejde et år på DISA⁷. Der var ikke noget fagligt arbejde der, som jeg kunne blive en del af.

Fodnoter

1 Lauritz Knudsen – Nordisk Elektricitet selskab. I dag bare LK. En virksomhed som fremstiller alt omkring strømforsyning, fra stikkontakter til højspænding – Morten

2 Leksikon for det 21. århundrede på deres side om KAP skriver følgende om ”kineserhetzen”: ”Det afgørende spring for KFML kom i foråret 1975. Medlemmer af forbundet havde spillet en ledende rolle i en overenskomststridig konflikt på skibsværftet B&W i København Efter en langvarig arbejdskamp lykkedes det at opnå en væsentlig lønfremgang og forbedring af arbejdsforholdene. Denne succes og KFML-medlemmers indsats på andre arbejdspladser og fagforeninger fik ledelsen af Metalarbejderforbundet til at reagere. Resultatet blev en ganske omfattende kampagne mod de «kinesiske muldvarpe» i fagbevægelsen, den såkaldte kineserhetz. En stor del af de borgerlige og socialdemokratiske mediers kampagne ramte ved siden af: KFML stod slet ikke bag alle de overenskomststridige arbejdskampe som man fik skylden eller æren for. Men kampagnen viste, at KFML faktisk havde fået en faglig praksis af en vis betydning, og at forbundets aktivitet var blevet generende for socialdemokratiet og også for DKP. For KFML fik «kineserhetzen» stor betydning. Den viste at forbundet ikke længere var en ubetydelig venstrefløjsgruppering; men en organisation der blev taget alvorligt af klassefjenden. Blandt de områder hvor KAP´ere var aktive og kunne udøve en vis indflydelse kan foruden B&W nævnes Trafikfunktionærernes Forbund (HT), postarbejderne, pædagogernes faglige organisationer samt nogle akademiske fagforeninger – især GL (Gymnasieskolernes Lærerforening).”

3 Dansk Metal er den Socialdemokratisk ledte fagforening som dækker mange industrielle arbejdere, inklusivt håndværkere i industrien.

4 Søn af Philip Actander, som var en arkitekt der også var medlem i KAP.

5 En arbejdsmand er en håndværker som er arbejder uden at være hverken svend eller lærling.

6 KAP var på daværende tidspunkt tætte med det norske maoistiske parti AKP, hvis ungdomsorganisation hed Rød Ungdom.

7 DISA (Dansk Industri Syndikat) er et AP-Møller selskab som producerede udstyr og maskiner til formning af metalprodukter. Jeg arbejdede det meste af tiden med at lave støvsugere til sandbollemaskiner. Under krigen producerede de blandt andet maskingeværer og var mål for modstandsfolks angreb – Morten

Artikelen er ikke færdig traskribered!