Vi kalder alle kæmpende kræfter i Danmark. Vi har stiftet en ny organisation, Kommunistisk Arbejderforbund (KAF). En organisation, der er klar til at kaste sig ud i arbejderklassens og de brede massers kampe. En organisation der ikke vil stå på sidelinjen og kommentere på klassekampen, men kæmpe i den, lære af masserne og udvikle den. Kun gennem kampen kan vi skabe det, der mangler i Danmark i dag: Et kommunistisk parti.

Danmark fremstilles ofte som et af verdens mest ”lige” og ”demokratiske” samfund. Men bag forestillingen om velfærd og stabilitet står et samfund der bygger på udbytningen af arbejderklassen i Danmark og de arbejdende folk globalt. I Danmark oplever arbejderklassen stigende pres på arbejdspladsen, usikre ansættelsesforhold og angreb på deres rettigheder. Alt imens boligpriser og leveomkostninger stiger dag for dag. Samtidig kæmper det danske borgerskab for at udvide deres imperialistiske interesser. Modstand ulmer blandt arbejderklassen. Strejker, faglige konflikter, modstand mod nedskæringspolitik og protester mod krigspolitikken viser, at utilfredsheden findes. Men kampene er splittede, lokale og begrænsede til enkeltstående krav. Vi må forbinde alle adskilte slag med kampen mellem undertrykker og undertrykt og resolut lede den mod sejr. Vi må ikke stoppe ved frynsegoder eller indfrielse af kortsigtede mål, men vi må føre kampen videre til den endelige befrielse - mod socialismen. Denne opgave kan kun løses af et kommunistisk parti.

Et sådant parti må i dag bygge på marxismen-leninismen-maoismen. Maoismen er videreførelsen af marxismens revolutionære essens, som korrekt sammenfatter erfaringerne fra de sidste 200 års klassekamp verden over, og giver svar på de afgørende spørgsmål, som den kommunistiske bevægelse fortsat kæmper med.

Kommunistisk Arbejderforbund fastholder det marxistiske princip, at arbejderklassen er det revolutionære subjekt, og at enhver politik som fjerner fokus fra denne sandhed, er en afskedigelse med marxismen. Derved adskiller KAF sig fra nutidige kommunistiske organisationer. Vi afviser forestillingen om, at kommunister blot skal understøtte eksisterende reformkampe, men samtidig afviser vi den sekteriske praksis hvor revolutionære blot nøjes med at råbe røde paroler fra sidelinjen. Kommunisternes tilgang er at gå ind i arbejderklassens virkelige kampe og kæmpe skulder til skulder med vores klassefæller. Vi må løfte den splittede og spontane fagforeningsbevidsthed til revolutionære klassebevidsthed.Kun gennem denne proces kan arbejderklassen formes til en klasse for sig selv og træde frem som den ledende revolutionære kraft i samfundet. Kun arbejderklassen kan samle alle undertrykte lag og folk i en fælles kamp mod kapitalen og imperialismen.

★

Vi stiller os ikke sekterisk over fra andre organisationer og bevægelser. Tværtimod ser vi det som et essentielt princip at danne enhed med andre organisationer, ikke mindst andre kommunistiske organisationer, så længe det fremmer arbejderklassens politiske organisering og udvikling. På trods af at vi er uenige må vi forene os på principper med dem, der stiller sig ved kommunismens og arbejderklassens faner. Lad os kæmpe sammen og give slip på den rådne NGO-tilgang, hvor kommunister mødes i bevægelserne for at opføre sig som lade intellektuelle. Lad os i stedet tage massernes kampe op i fælles handling gennem kamp om korrekte ideer og planer.

Alt dette rejser spørgsmålet: Hvornår kan vi så sige at det kommunistiske parti er bygget? Fra vores perspektiv er der mange veje som kan gås til partiet, men en del er ufravigelig, netop at dette parti må have smeltet sammen med arbejderklassen, at den må have udbredt indflydelse blandt arbejdernes kampe, og samtidigt at have optaget arbejderklassens ideologi og standpunkt. De som er med i partiet, uanset deres baggrund, må ændre deres bevidsthed grundlæggende, og tage et klart arbejderstandpunkt. Derudover må et stort antal arbejdere hæves op til niveauet af kommunister. Hvis en sådan proces ikke er fuldbyrdet på betydelig skala, så kan vi ikke sige at have et kommunistisk parti på vores hænder. Dette er en grundlæggende betingelse for dannelsen af det kommunistiske parti.